Hvad er et anhugningspunkt?
Et anhugningspunkt er en løs eller fast anordning, der monteres på lasten, så den kan løftes. Anhugningspunkter hører dermed til løftegrejet. Sammen med kranens løfteorgan og løfteåg udgør løftegrejet forbindelsen mellem kran og last.
Skal man bruge anhugningspunkter?
Maskindirektivet 2006/42/EF og DS/EN ISO 12100 om maskinsikkerhed: Kan en maskine eller dens dele ikke flyttes med hånden på grund af vægt, størrelse eller form, skal maskinen eller hver enkelt del have fastgørelsespunkter, så den kan løftes med løftegrej – eller være forberedt til dem (fx med gevindhuller). Alternativt skal den være udformet, så almindeligt løftegrej let kan anbringes.
Hvilke monteringstyper findes der?
Der findes forskellige typer anhugningspunkter, som oftest monteres ved skruning eller svejsning – afhængigt af opgaven. Stikbare anhugningspunkter med gevindbolt er i dag også en hurtig og enkel løsning.
Det skal du generelt være opmærksom på ved montering:
- Lasten må ikke beskadige løftegrejet.
- Løftegrejet må ikke beskadige lasten.
- Placeringen af anhugningspunktet skal vælges, så kræfterne kan optages af lastens materiale uden deformation.
- Anhugningspunktet skal altid sidde fast og plant mod anlægsfladen. Tilspændingsmomentet er derfor afgørende og må ikke overses.
- Gevindlængden er en vigtig faktor, når du vælger et skruet eller stikbart anhugningspunkt.
- Hullet i lasten skal være tilstrækkeligt udfyldt af anhugningspunktets gevind.
- Indskruningsdybden afhænger af boltens styrkeklasse og lastens materiale.
- Gevindet udsættes for forskydningskræfter under løftet. Er gevindet for kort, vil det før eller siden knække, og lasten kan vippe eller glide ud. For lange gevind er heller ikke tilladt.
- Producenternes online-beregnere til korrekt indskruningsdybde kan være en god hjælp.
- Længere bolte fås med tommegevind eller metrisk gevind. Vær opmærksom på jeres krav ved indkøb.
- Svejsbare anhugningspunkter må kun monteres af certificerede svejsere. Kravene til svejsesømme varierer fra produkt til produkt.
- Følg altid producentens monteringsvejledning.
- Maskinproducenten skal også godkende, at anhugningspunktet monteres på maskinen.
Hvilke krav stilles til anhugningspunkter?
Mærkning og arbejdsbelastning
Anhugningspunkter skal være mærket. Ud over producent, type og CE-mærke skal arbejdsbelastningen (WLL) stå tydeligt på anhugningspunktet. Den gælder for den mest ugunstige belastningsretning. Afhængigt af konstruktionen kan et anhugningspunkt have en foretrukken belastningsretning, hvor producenten må angive en højere arbejdsbelastning i brugsanvisningen. Anhugningspunkter revnetestes eller prøvebelastes af producenten og skal kunne bære lasten med mindst 4 gange sikkerhed mod brud i alle belastningsretninger. De må alligevel aldrig belastes ud over den mærkede arbejdsbelastning. Bolte med høj trækstyrke, hærdede grundlegemer og ophængsled er kendetegn for anhugningspunkter i høj kvalitet. Hjemmelavede anhugningspunkter er en stor sikkerhedsrisiko og må aldrig bruges!
Form og funktion skal passe til opgaven
Anhugningspunktets form og funktion skal passe til opgaven. Ankerpunkter til personlige værnemidler mod fald er en særlig type. De kendes på andre mærkninger (fx produktionsår og antal personer i stedet for arbejdsbelastning) og må ikke forveksles med anhugningspunkter til løft.
Eftersyn af anhugningspunkter
Anhugningspunkter er løftegrej og skal efterses efter Arbejdstilsynets regler for tekniske hjælpemidler.
Hvordan skal lasten anhugges – og hvem må gøre det?
Det gælder altid: Lasten skal anhugges forsvarligt og sikkert. Anhuggeren ved lasten og kranføreren udgør et team, der sammen gennemfører løftet. Anhuggerens adfærd er afgørende for en sikker transport af lasten.
Hvor tung er lasten?
Maskindirektivet stiller ikke direkte krav om vægtangivelse på typeskiltet. Men skal en maskindel håndteres med løfteudstyr under brug, skal vægten angives læseligt, varigt og entydigt. Derfor står vægten oftest på typeskiltet.
Laster er forskellige, og ikke alle løft handler om maskiner.
Lastens vægt beregnes ud fra materialets densitet. Først skal du finde lastens volumen. Online vægtberegnere for forskellige materialer giver en hurtig hjælp.
Har du ikke en beregner eller en vægt ved hånden, må du selv regne.
Gang lastens længde, bredde og højde – og gang derefter med materialets densitet.
Eksempel: En last af ulegeret stål på 1.000 × 1.000 × 1.000 mm (1 m³) × 7.900 kg/m³ = ca. 7.900 kg.
Er lasten symmetrisk?
En form er symmetrisk, hvis den er ens på begge sider af en spejlingsakse. Laster er ofte ikke symmetriske. Vægten er ujævnt fordelt og ligger uden for midten – nogle gange endda uden for selve emnet. Derfor er det vigtigt at finde lastens tyngdepunkt. Ved laster med væske flytter tyngdepunktet sig. Tyngdepunktet skal ligge lodret under det centrale løftepunkt. Ved jævn vægtfordeling betyder det for dit løftegrej:
Ens vinkler og strenglængder = centralt tyngdepunkt. Ved ujævn vægtfordeling kan du ramme tyngdepunktet med flerstrenget løftegrej med afkortere, en vægtudligner og/eller et justerbart løfteåg. Så undgår du, at lasten vipper.
Hvordan skal lasten håndteres?
Før du griber det nærmeste anhugningspunkt, skal det afklares, hvordan lasten skal håndteres. Skal den kun løftes – eller også drejes, vippes eller vendes? Der findes også særlige surringspunkter til at fastgøre laster på et lad. De er mærket med surringskraft (LC) i stedet for arbejdsbelastning. Der findes et passende anhugningspunkt til enhver opgave.
Når håndteringen er afklaret, skal du beslutte, om der skal bruges et drejeligt og/eller vipbart anhugningspunkt. Spørg dig selv, hvilken side af anhugningspunktet der belastes. Drejelige anhugningspunkter kan fx indstilles i belastningsretningen. Typer uden drejefunktion kan i nogle tilfælde kun belastes i vipperetningen.
Er du i tvivl om, hvilke anhugningspunkter du skal bruge? Vi rådgiver dig gerne:
Valg af anhugningspunkter – spørg os nu!
Skal løftet ske uden ryk?
Enkelt lejrede anhugningspunkter retter sig ind i trækretningen, når lasten løftes. Under belastning sker det ikke altid gnidningsfrit. Ophængsleddet kan sætte sig fast, og de opbyggede spændinger udløses med et ryk. Den farlige sidebelastning og det pludselige fald i lasten giver svingninger i kran, løftegrej og løfteåg. I værste fald kan alle komponenter blive overbelastet. Et sikkert løft uden risiko for fastklemning sker kun uden ryk, hvis anhugningspunkterne helst har en fjedermekanisme eller et kugleleje.
Kuglelejrede anhugningspunkter giver en ekstra sikkerhedsgevinst: De forhindrer, at anhugningspunktet utilsigtet løsner sig fra lasten. Dobbelt kuglelejrede typer anbefales især ved store dimensioner og gør brugen lettere.
Hvor længe skal anhugningspunktet sidde på lasten?
Overvej altid, hvor længe anhugningspunktet skal sidde på lasten. Skruede eller stikbare anhugningspunkter, der hurtigt kan monteres og afmonteres, gør hverdagen lettere. Men nogle opgaver kræver, at anhugningspunktet skrues permanent fast.
Brug passende værktøj og altid producentens originale og godkendte bolte, skiver og låsemøtrikker. Forhindringer på lasten mellem anhugningspunkt og krog kan i dag klares med afstandsstykker som forlængelse.
Værktøjsfri anhugningspunkter med fastholdte bolte bør i dag være en del af standardudstyret. Traditionelle øjebolte og øjemøtrikker efter DIN 580 og DIN 582 kan ikke rette sig ind i trækretningen. De bør primært bruges til permanent montering på fx motorer, el-skabe og gear, når de skal transporteres.
Ved store laster stiger antallet af bolte i anhugningspunktet, så kræfterne fordeles optimalt i lasten. Svejsbare anhugningspunkter som løftebukke, universalbeslag og påsvejsningskroge er beregnet til permanente forbindelser.
Hvilken tilslutning skal anhugningspunktet have?
Sørg til sidst for, at anhugningspunktets tilslutning og løftegrejet passer sammen. Anhugningspunkter fås med mange tilslutninger: løkker, bøjler, ringe, øjer eller sjækler – men også kroge, kædetilslutninger og tekstilstropper er muligt. Valget afhænger af dit løftegrej. Løftegrej af wire, kæde, tekstil eller tovværk har forskellige endeafslutninger, og størrelsen på tilslutningen (krogstørrelsen) afgør, hvilken tilslutning anhugningspunktet skal have.
Skal anhugningspunkter efterses?
Grundreglen er: Anhugningspunkter skal være i forsvarlig stand. De skal kontrolleres visuelt før hver brug, fx af anhuggeren. Efter montering og mindst én gang om året skal de efterses af en kompetent person, og eftersynet skal dokumenteres.
Se især efter korrekt boltsæde, kraftig korrosion, revner i svejsesømme, brud, deformationer, manglende dele, fejl på sikringer (bolte og møtrikker), tegn på overophedning og kraftigt slid.
Tværsnitsændringer over 10 % eller kraftigt slid på lejet kan ses på slidmarkeringerne. De sidder oftest på ophængsleddet og grundlegemet.
For både den kompetente person og anhuggeren gælder: Er der tvivl om, hvorvidt anhugningspunktet er i forsvarlig stand, skal det tages ud af brug. Findes der fejl, skal det kasseres.
Anhugningspunkter holder længst, når de bruges og opbevares korrekt. Beskyt dem mod vejr og aggressive stoffer, og opbevar dem, så de ikke kan vælte, falde ned eller glide.