Hvorfor er lastsikring så vigtig?
En last, der ikke er sikret, kan glide, vælte eller falde af under kørslen. Det skader gods, køretøj og i værste fald mennesker. Surringsbånd er den mest brugte måde at sikre lasten på – de er lette, stærke og hurtige at bruge.
Standarden EN 12195-1 bruger disse kræfter ved vejtransport:
- Fremad (ved hård opbremsning): 0,8 × lastens vægt
- Til siderne: 0,5 × lastens vægt
- Bagud: 0,5 × lastens vægt
En last på 1.000 kg kan altså presse med ca. 800 daN fremad ved en hård opbremsning.
To måder at surre på
| Nedsurring (friktionssurring) | Direkte surring | |
|---|---|---|
| Princip | Båndet presser lasten ned mod ladet, så friktionen holder den | Båndet forbinder lasten direkte med surringspunkterne |
| Vigtigste værdi | STF – forspændingskraften fra skralden | LC – båndets surringskapacitet |
| Velegnet til | Paller, kasser og gods, der ikke må forskydes | Maskiner, køretøjer og tunge emner |
Antiskridmåtter øger friktionen og reducerer antallet af bånd ved nedsurring.
Sådan læser du etiketten på et surringsbånd
Surringsbånd efter EN 12195-2 har en etiket med vigtige oplysninger. Etiketten skal altid være læselig.
- LC (Lashing Capacity) – største kraft båndet må belastes med i lige træk, angivet i daN
- STF (Standard Tension Force) – den forspænding, skralden giver ved normal håndkraft
- SHF – den håndkraft, STF er målt ved
- Materiale (blå etiket = polyester)
- Længde, producent, fremstillingsår og henvisning til EN 12195-2
- Advarslen "må ikke bruges til løft"
Surringsbånd er kun til lastsikring. Til løft skal du bruge båndstropper eller rundsling.
Surringer – vælg den rigtige type
Gode råd til sikker surring
- Placér lasten tæt mod forvæggen eller andre faste stop.
- Brug kantbeskyttelse ved skarpe kanter.
- Bind aldrig knuder på båndet, og vrid det ikke.
- Brug surringspunkter, der er stærke nok til båndets LC.
- Kontrollér og efterspænd båndene efter de første kilometer.
- Bland ikke kæder og bånd på samme last i samme retning – de strækker sig forskelligt.
Hvornår skal et surringsbånd kasseres?
- Snit, flænger eller slid i båndet
- Skader fra varme eller kemikalier
- Deformeret, revnet eller rustent beslag eller skralde
- Etiketten mangler eller er ulæselig
Er du i tvivl, så tag båndet ud af brug. Et nyt surringsbånd er billigere end en skade.
Hvem har ansvaret?
Både afsender, læsser og chauffør har et ansvar for, at lasten er forsvarligt anbragt og sikret. EU's retningslinjer for lastsikring og EN 12195-1 er det faglige grundlag for, hvor mange og hvilke surringer der skal bruges.
Læs også vores artikler om sikker surring af tunge maskiner og transport af tung last med surringskæder.
Ofte stillede spørgsmål:
Hvad betyder LC på et surringsbånd?
LC står for Lashing Capacity – den største kraft, båndet må belastes med i lige træk. Den angives i daN (1 daN ≈ 1 kg).
Hvad er forskellen på LC og STF?
LC er båndets styrke ved direkte surring. STF er den forspænding, skralden giver, og den er afgørende ved nedsurring.
Hvor mange surringsbånd skal jeg bruge?
Det afhænger af lastens vægt, friktion, surringsmetode og båndenes STF eller LC. Beregningen sker efter EN 12195-1 – spørg os, hvis du er i tvivl.
Må man løfte med et surringsbånd?
Nej. Surringsbånd er kun til lastsikring. Til løft skal du bruge godkendte båndstropper eller rundsling.
Hvornår skal et surringsbånd kasseres?
Ved snit, slid, varmeskader, skadede beslag eller når etiketten er ulæselig.
Se surring og lastsikring