Servicekoordinator søges til Carl Stahl
Er du systematisk anlagt og har et stort overblik? Trives du med en hverdag, hvor du har kontakt til forskellige kunder og selv er med til at planlægge din dag? Så kan det her være jobbet for dig.
Om stillingen
Vi søger en struktureret og teknisk interesseret servicekoordinator, som får ansvaret for planlægning og koordinering af lovpligtige årlige eftersyn af løftegrej, kraner og andre tekniske hjælpemidler hos vores kunder.
Du bliver bindeleddet mellem kunder, serviceteknikere og interne funktioner og får en central rolle i at sikre, at eftersyn gennemføres rettidigt, korrekt og i overensstemmelse med gældende lovgivning.
Dine primære arbejdsopgaver
- Planlægning og koordinering af årlige lovpligtige kontroller af:
◦ Løftegrej
◦ Kraner
◦ Andre tekniske hjælpemidler
◦ Bestilling af dele som skal bruge ved den årlige kontrol
- Kontakt og løbende dialog med kunder vedr.:
◦ Tidsplaner
◦ Forberedelse til eftersyn (testlast, adgang, kran m.m.)
- Koordinering af serviceteknikere, herunder:
◦ Rute- og kapacitetsplanlægning
◦ Opfølgning på udførte opgaver
- Opfølgning på afvigelser, reparationer og evt. tilbud
Din profil
- Erfaring fra en teknisk, koordinerende eller administrativ rolle – gerne inden for:
◦ Service
◦ Industri
◦ Kraner / løfteudstyr / maskiner
- Teknisk forståelse og interesse for regler og sikkerhed
- Struktur og overblik – også når der er mange sager i gang
- Gode kommunikationsevner på dansk (skrift og tale)
- Serviceminded og god i dialog med kunder
- Rutineret IT-bruger (SAP, Outlook, Excel)
Vi tilbyder
- En central og ansvarsfuld rolle i en teknisk specialiseret virksomhed
- En spændende og selvstændig stilling i en solid virksomhed
- Stor selvstændighed med mulighed for at planlægge din egen tid
- Et uformelt arbejdsmiljø med korte beslutningsveje
- Gode udviklingsmuligheder både fagligt og personligt
- Attraktiv lønpakke efter kvalifikationer, pension- og sundhedsordning
Du bliver en del af et velfungerende team i den danske afdeling af en international virksomhed. Arbejdsmiljøet er præget af engagerede kolleger, der hjælper hinanden i hverdagen og bidrager til en god stemning.
Ansøgning
Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning og CV hurtigst muligt.
Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når den rette kandidat er fundet.
CARL STAHL A/S - Mit Sicherheit verbunden
Carl Stahl A/S er en del af en stærk tysk koncern med over 140 års know-how i ryggen. I Danmark har Carl Stahl A/S opereret i mere end 30 år. Virksomheden har hovedsæde i Fredericia og afdeling i Tåstrup med i alt ca. 35 dedikerede medarbejdere.
Virksomhedens motto er: Forbundet med sikkerhed. Fordi produkter ikke er nok.
Carl Stahl tager deres ansvar alvorligt. At give kunder de rigtige løsninger er bare et skridt på vejen blandt mange andre. Carl Stahl yder kompetent rådgivning, pålidelig inspektion og solid træning til sine kunder. Man ønsker at skabe langvarige tilfredse og loyale samarbejdspartnere i markedet. Derudover er det Carl Stahls vision at være en attraktiv virksomhed med fokus på et godt arbejdsmiljø, som fastholder og tiltrækker nye kompetente medarbejdere. Carl Stahl A/S er certificeret efter ISO 9001:2015, ISO 14001:2015, samt ISO 45001:2018.